Guillain Barres syndrom, nogle gange forkortet til Guillain-Barre eller GBS, er en sjælden tilstand, som påvirker det perifere nervesystem, hvilket fører til hurtigt opstået muskelsvaghed. Det er kategoriseret som en autoimmun sygdom og er resultatet af, at kroppens immunsystem angriber de perifere nerver, hvilket forårsager betændelse og funktionstab.
Almindelige symptomer forbundet med GBS omfatter følelsesløshed, snurren, muskelsmerter, muskelsvaghed og synkebesvær. Selvom de fleste mennesker, der er ramt af sygdommen, vil komme sig fuldt ud, kan tilstanden være livstruende, hvor nogle patienter oplever svaghed i deres vejrtrækningsmuskler eller pulsabnormiteter.
Behandlingen vil typisk bestå af en form for immunterapi, såsom intravenøse immunglobuliner eller en plasmaudveksling. Lejlighedsvise langsigtede komplikationer omfatter tab af følelse, tab af balance og manglende evne til at gå uden hjælp. Hele 20 procent af patienterne rapporterer fortsat muskelsvaghed efter tre år.
Størstedelen af patienter, der udvikler Guillain Barre-syndrom, har oplevet en eller anden form for infektion i den umiddelbare periode på forhånd, mens nogle tilfælde har været specifikt forbundet med influenzavirus. På trods af denne sammenhæng er der også rapporteret en sammenhæng mellem Guillain-Barre og vaccinationer mod influenza.
Især den immuniseringsperiode, der fulgte efter udbruddet af svineinfluenzaen i 1976 til 1977, medførte øget forekomst af Guillain Barre-syndrom, med omkring et tilfælde pr. 100.000 vacciner. Flere efterfølgende vaccinationskampagner har også givet en stigning i forekomsten af GBS, dog ikke i samme omfang.
Selvom chancerne for at udvikle Guillain-Barre efter en influenza-indsprøjtning anses for at være ekstremt små, lister Journal of the American Medical Association GBS som den neurologiske tilstand, der oftest rapporteres efter at have modtaget en influenzavaccination. I mellemtiden bekræftede statistikker udgivet af det amerikanske Department of Health and Human Services, at Guillain-Barre var den største bivirkning, hvilket resulterede i succesfulde erstatningskrav efter influenza-skud.
På trods af de relativt små chancer for at udvikle GBS i kølvandet, er tilstanden fortsat en bekymring for mange mennesker, der bliver tilbudt influenzavaccination. Alligevel har mange medicinske eksperter og forskere rundt om i verden været ivrige efter at understrege, at fordelene ved at modtage en influenzaindsprøjtning langt opvejer de forbundet risici.
Desuden fandt en undersøgelse udgivet af US Center for Disease Control, at influenzavacciner faktisk kan reducere en persons risiko for at få Guillain-Barre, blot ved at reducere risikoen for selv at udvikle influenzavirus.
Mens undersøgelsen bekræftede, at influenzavacciner øger en persons chancer for at udvikle GBS en smule, fandt den ud af, at influenza i sig selv udgjorde et risikoniveau, som var ti gange større. Ved at beskytte patienterne mod influenzavirus kan man derfor argumentere for, at vacciner fungerer som en forebyggende foranstaltning mod Guillain Barres syndrom.